Oprettelse af artikel

Denne guide giver dig en “quick and dirty” guide til hvordan du opretter artikler på hjemmesiden via frontend editoren.

Den første forudsætning der skal være opfyldt er, at du er logget ind. Da du ikke ville være i stand til at læse denne artikel, kan vi konkludere at du har styr på den del og derfor skal i gang.

FE_brugermenu_1I venstre side af din skærm finder du brugermenuen. Denne er alene til rådighed for brugere der er logget ind. I denne menu findes punkterne:

  • Skriv nyhedsbrev
  • Skriv artikel
  • IT info

Disse punkter er “specielle” for så vidt at de alene kan ses af brugere med en eller anden grad af administrative rettigheder.

Klik på “Skriv artikel” som det første

 

 

 

 

FE_ny_art_1I hovedvinduet ser du nu frontend editoren (klik evt. på billedet for at se stor version). Brugen af denne er relativt selvforklarende, men et par tips er der du skal have med.

  1. Start med at udfylde “Titel” – dette er artiklens overskrift.
  2. Skriv derefter din tekst i det store hvide felt. Bemærk at du skal klikke i feltets øverste venstre hjørne for at aktivere det.
    Når du skriver din tekst, kan du med fordel skrive en kort indledning, lave en blank linje og derefter fylde selve artikelteksten ind.
    Til slut placerer du din cursor i den blanke linje og klikke på den næstsidste knap i værktøjslinjen “Insert Read More”
    Brug IKKE knapperne under tekstfeltet – af uforklarlige årsager virker de ikke.
  3. Vælg dernæst den Sektion og den Kategori som din artikel hører til
  4. I “Adgangsniveau” vælger du “Registreret” hvis du alene vil have at kendte brugere kan læse din artikel.
  5. “Metadata” og “Nøgleord” skal ikke udfyldes, men hvis du vil sikre optimal søgning på din artikel kan du skrive stikord ind.
  6. Klik “Gem” og din artikel er nu i luften.